Gå til indhold

Adoptionsnævnet klar med ny undersøgelse af børn frigivet til national adoption 2019-2020

Adoptionsnævnet har samlet alle informationer om nationale adoptioner i 2019 og 2020 i en publikation. Godkendte ansøgere, kommende adoptanter, kommuner og andre interessenter kan dermed tilegne sig viden om børnene.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af børn på nationalt plan, der er frigivet til adoption. Stigningen er særligt udtalt fra 2019. Publikationen omhandler alle adoptioner, og omhandler derfor både børn, der er frigivet med de biologiske forældres samtykke, og børn, der er frigivet uden samtykke.

Undersøgelsen omhandler 63 børn, hvoraf 28 børn er frigivet med samtykke. 34 af adoptionerne er sket uden samtykke. Der forekommer ét tilfælde, hvor der er tale om et hittebarn.

Undersøgelsen beskriver blandt andet børnenes helbredsmæssige forhold, herunder helbredsmæssige forhold ved fødslen, eventuel eksponering for rusmidler, samt børnenes udvikling ved adoptionstidspunktet.

Undersøgelsen har også vurderet de helbredsmæssige forhold hos de biologiske forældre. Dette er gjort for at undersøge, om børn frigivet til national adoption er arveligt disponeret for særligt psykisk sygdom.

Hent publikationen her.

Sidst opdateret 08.10.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring