Sådan behandler du sager i kommunen om adoption uden samtykke.
Indhold
Vi gennemgår reglerne om adoption uden samtykke i adoptionsloven og serviceloven.
Man vil på kurset få kendskab til reglerne på området for anbringelsessager. Der vil være særlig fokus på, hvad kommunerne skal være opmærksomme på i sagsbehandlingen og forberedelse af sagen til børn og unge-udvalg.
Vi gennemgår lovgivningen på området for adoption uden samtykke, herunder inddrager vi Ankestyrelsens viden på området fra vores afgørelser.
Du får på mødet gennemgået sagsforløbet i kommunen, samt det efterfølgende forløb i Ankestyrelsen og Retten, i sager om adoption uden samtykke.
Vi vil komme ind på Ankestyrelsens praksis og retspraksis.
Målgruppen – hvem kan deltage?
Kurset henvender sig til kommunale sagsbehandlere, men advokater og psykologer der er i berøring med sager om adoption uden samtykke kan også deltage.
Undervisningen er primært målrettet kommunerne.
Målgruppen - erfaringsniveau
Erfarne sagsbehandlere i kommunerne der arbejder med sager om anbringelse uden for hjemmet, hvor adoption uden samtykke kan komme på tale.
Underviserne
Underviserne er erfarne jurister fra Ankestyrelsens kontorer på børne- og adoptionsområdet, som til dagligt arbejder med sager om adoption uden samtykke.
Tilmelding
Fristen for tilmelding til kurset er 30 dage før kursusstart. Hvis der fortsat er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb og kurset bliver gennemført, kan fristen udvides til 7 dage før kursusstart. Tilmelding er bindende. Du har dog mulighed for at afmelde dig op til 60 dage før første kursusdag.
Tidspunkt
1. november 2023
9.30 til 16.00
Sted
Hotel Scandic Jacob Gade, Vejle